Udgivet i

Fastelavn, søndag den 27. februar 2022

Fastelavn er mit navn… 🤡🎉
Søndag d. 27/2 er det fastelavn og traditionen tro vil vi afholde fastelavn her i Skibstedgård 🎉
Vi mødes i gården kl. 9.30 – her vil der være tøndeslagning for både børn og voksne 🤗
Veksø fastelavnsoptog vil besøge os ca. kl. 11.00 🐎🎉
Der blive serveret fastelavnsboller – medbring selv egen kaffe eller te. Der vil være lidt juice til børnene 😊
Vi glæder os til at se jer til en hyggelig formiddag 🤗🎉

Udgivet i

Skal du flytte og opsige dit lejemål?

Når du skal opsige dit lejemål er der flere ting du skal være opmærksom på. Fx skal du benytte det rigtige opsigelsesskema, det til AlmenBolig+, som du finder her.

I skemaet er der en vejledning og heraf vil det fx fremgå, om du bor i en afdeling hvor der også skal foreligge en valuarrapport ved opsigelse. Samtidig skal der aftales en fremvisningsdato med bestyrelsen og der skal vedlægges dokumentation herfor.

Du kan læse om fraflytning, se opsigelsesskema osv. på KABs hjemmeside under Beboer, Indflytning og fraflytning. Her: Opsigelse og fraflytning | KAB (kab-bolig.dk)

Ved fraflytning bliver der foretaget et fraflytningssyn. Her bliver istandsættelsesgraden vurderet og det bliver vurderet hvilket NI-beløb (Normalistandsættelsesbeløb) der skal fratrækkes fraflytters regning. Der bliver også kigget efter evt. misligehold, rengøring, gulve, filterskift, evt. udearealer.

Har du spørgsmål til noget af dette er du velkommen til at kontakte bestyrelsen.

Udgivet i

Information om VVS-installationer

I forbindelse med at Dige VVS har installeret spildbakker og vandalarmer, blev det konstateret, at der er samlinger som er korroderet på grund af forkert materialevalg.

Det betyder desværre at det skal skiftes i samtlige boliger.

Nærmere information følger.

Der er i visse boliger konstateret lidt vand i den spildbakke som netop er installeret.

Meld venligst tilbage på vor mail ab5308-0@kab-bolig.dk såfremt I konstaterer det samme.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen på Skibstedgård
29.09.2020